Drømmer du om at komme lidt væk fra de vante omgivelser og få et afbræk fra hverdagens trummerum, stress og jag? Så er et ophold på et bed and breakfast nok lige noget for dig.
På B & B kan man slappe af i dejlige omgivelser hos en lokal – og så er der ovenikøbet, som navnet siger, morgenmad med i købet.
Så grib en ven, veninde eller kæreste under armen og tag på et afslappende ophold på et bed and breakfast.
Få den unikke oplevelse
Et bed and breakfast har ofte den fordel, at det er ejet af en eller to personer. Det gør hele oplevelsen langt mere intim og personlig end de store hotelkæder, der har massevis af gæster igennem hver eneste dag. Man kan sikkert nå at få en god snak med vedkommende, der har det B&B, man er på.
Det er selvfølgelig en lidt anden oplevelse end den normale, man får på et hotel. Ofte så foregår det i folks eget hjem eller så har de en tilbygning til hovedhuset, hvor det hele foregår. Oplevelsen vil være anderledes, fordi man kommer tættere på de mennesker, som har det. På et stort hotel vil oplevelse nok slet ikke være lige så personlig.
Oplev det lokale samfund
Lige meget om det er et B&B inde i byen eller ude på landet, så vil man opleve dette ophold forskelligt fra andre. Man bliver nemlig introduceret til lokalmiljøet på en helt anden måde, end den man er vant til.
Dem der ejer det B&B man opholder sig på, er stort set altid behjælpelige ved at fortælle om de bedste steder at gå hen, om der er nogle lokale markeder eller andre helt specielle og unikke oplevelser, som kun de lokale kender til. Leder man efter en mere kultiveret ferie, skal man vælge et B&B.