Her i de sidste par uger har du været i ret hård træning. Det har været sådan noget med løbe 10 km på under en time hver dag. Det har da også kostet på dine kontoer: Den med finanserne, måtte du bruge på et par nye løbesko. Den med helbredet, skal nu bruges til, at du kan komme dig over den hælspore, som du åbenbart har. De nye løbesko har ikke virket. Det var faktisk ikke nødvendigt, at du købte nye løbesko. Lægen kunne dog ikke se noget på den ultralydsskanning, som han foretog, da du kom op til ham med smerter under hælen. Du blev henvist til en fysioterapeut i Valby her.
Det er en hælspore
Og her fik du at vide, at du har en hælspore. Du fik også sat et træningsprogram op, som kan hjælpe dig til at komme af med den.
Fysioterapeuten var ultraprofessionel. Han forklarede dig, hvad en hælspore egentlig er: Det er en form for betændelse nede under hælen – lige der, hvor senerne, der forbinder musklerne mellem hælen og tæerne, sidder. Har den inflammation fået lov til at udvikle sig i lang tid, kan den have ført til, at der er dannet en kalkansamling lige dér langs senen. Du kan mærke inflammationen, men er du rigtig uheldig, så kan du også mærke den lille kalkansamling.
Hvordan er behandlingen?
Derfor bør vi ikke vente med at gå til lægen – eller til en fysioterapeut – hvis vi har smerter under hælen. Faktisk så skal vi gøre det hurtigst muligt efter, vi første gang føler smerter på fodens underside. Det er nemlig sådan at hvis vi kommer i behandling for hælspore inden den får lov til at udvikle sig ret meget, så er chancerne for, at vi kan komme af med den, store.
Behandling af hælsporer sker hos en fysioterapeut. Det er nemlig sådan, at en hælspore kan opstå, fordi vi har svage muskler i underbenene og foden. Disse muskler skal så trænes. Og det skal ske under opsyn fra en fysioterapeut, fordi vi må nemlig ikke overtræne. Hård træning kan nemlig også fremkalde hælsporer. Der er altså en hårfin balance imellem, hvor meget du må og ikke må træne, når det handler om behandling af hælspore.
Kan nogle gange trænes væk
Er det et mildt tilfælde, du lider af, så kan du måske nøjes med et online træningsprogram, som du så skal følge. Det kræver lidt selvdisciplin. Men det kan være en fordel for dig, så du ikke skal rejse hen til fysioterapeuten i Valby tre gange om ugen. Det er noget du selv kan bestemme. Du skal dog være opmærksom på, at en hælspore kræver lang tid at behandle. Uanset om det er et mildt tilfælde eller ej.
Er det derimod et sværere tilfælde af hælspore, som du har, så skal du finde en fysioterapeut, der ved noget om hælsporer. Det er ikke alle fysioterapeuter, der har ekspertise i behandling af dem. Det bedste du kan gøre, er at finde en fysioterapeut, der har erfaring med sportsskader! Hælsporer er nemlig ofte fremkommet på grund af hård træning, der involverer løb.